AktiePost 5. oktober 2011

Det er svært helt at afgøre, om Helle Thorning vandt valget, når hun får ros af den afgåede statsminister for at føre hans egen politik. Personlig har jeg været skeptisk over for Helle Thorning. Min indre billede af en socialdemokrat har en dyb stemme, ryger cigarer og ligner Thorvald Stauning. Jeg har utrolig svært ved at se Thorvald Stauning for mig i spadseredragt og gucci-taske. Men ret skal være ret. Tiderne har ændret sig. Og vi har fået en meget kvindelig statsminister.

Generelt var det kvinderne, der vandt valget. Især Margrethe Vestager med det korte hår og tidløse påklædning, der skal afspejle større modenhed, ses som en vinder. Jeg ved ikke, om hun har store fødder. Men hendes fodaftryk ses overalt i regeringens program. Johanne Scmidt Nielsen vandt mange stemmer med det ungdommelige lillepigeudseende. Hun er skarp og kan nemt blive den, der fører kniven mod den nye regering. Jeg kendte hendes mormor, der var Danmarks første kvindelige sognerådsformand. Pia Kjærsgaard toner konstant frem i medierne for at sige det, vi alle ved, hun vil sige. Gad vide, hvordan hun og partiet bærer sig ad med at få den pressedækning? Men hun har en skarp tunge, der altid gør sig på TV. Kun Villy Søvndal er ene mand stillet op mod kvinderne. Og ser han ikke lidt taberagtig ud? Selv om han har lært at være nyklippet med jakkesæt på, kunne han godt rette ryggen ud og se lidt mere selvsikker ud. Måske skulle han spille lidt mindre på sine feminine sider?

Det var derfor meget velvalgt af Bertel Haarder i indledningstalen at gøre opmærksom på grundloven af 1915, hvor kvinder fik valgret. Oprindelig var det kun meningen at give alle mænd valgret, således at også mænd uden egen husstrand fik valgret. Bønderkarlene måtte stemme. Så kunne man ikke være andet bekendt end også at give kvinderne valgret. Forunderligt at tænke på, at der stadig lever kvinder, hvis mødre ikke havde stemmeret.

Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?

Et lille uddrag af Helle Thornings åbningstale:
”Jeg vil sige tingene, som de er: Det bliver ikke let. Vi skal arbejde hårdt. Vi skal træffe svære valg. Regeringen tiltræder på et vanskeligt tidspunkt. Danske virksomheder har mistet titusindvis af job. ..Over hele landet står boliger til salg i månedsvis. Familier tøver med at bruge penge, fordi de er utrygge ved fremtiden…Ingen skal være i tvivl, om at de nødvendige og svære beslutninger vil blive truffet. Efter stilstand er tiden kommet til fremgang og forandring…Vores første store opgave er at lede Danmark ansvarligt ud af krisen.”

Det er meget belejligt at fremstille situationen så alvorligt. Så bliver det nemmere om fire år at kunne sige: Krisen er væk. Vi gjorde det. De fleste i alle partier er enige i, at vi har krise. Jeg kender faktisk kun en, der påstår, at vi ikke har krise. Det er mig.

Men jeg indrømmer at aktiemarkedet som udgangspunkt til vurdering af økonomien ikke altid er pålidelig. Og mine argumenter? For det første har aktiekurserne længe stået stille i det nuværende niveau. Det signalerer snarlig opgang. For det andet fortæller min intuition mig, at der er mange positive tegn. Et af dem, jeg lægger mest vægt på er den græske situation. Jeg har ikke talt, men nu er det sket omkring 10 gange, at det amerikanske aktiemarked har opdaget, at der er problemer i Grækenland. Og hver gang styrtdykker kurserne over hele verden. Det kalder jeg hysteri. Snart retter hysteriet sig den anden vej. Og investorerne verden over er så trætte af de såkaldte kriser i Europa, at de er begyndt at købe aktier alligevel. Fuldstændig som jeg har gjort.

Nasdaq er faldet fra 2547 til 2405. Det brede indeks er faldet fra 1175 til 1124. Indekset for de særlig udvalgte store aktier Dow Jones er faldet fra 11191 til 10809. Det er pænt store fald på blot en uge. Sandheden er, at faldene tegnede til at blive meget større tirsdag aften, hvor de amerikanske indeks på et tidspunkt var i rødt med 2-3%. Den sidste halve time eksploderede kurserne opad, så det sluttede med pæne stigninger på 3-4%. Og hvorfor nu det? I en artikel set hos Nordea, står der, at en Europakommissær tirsdag aften sagde, at der er større enighed om, at gældskrisen skal løses. Bankerne skal sikres kontanter, når det er nødvendigt. Mere skal der altså ikke til. Det viser efter min mening, at vi ikke har en krise. Der er ikke reelle problemer. Det er alt sammen frygt.

Børsens tekniske analyse for de amerikanske indeks er ”spekulativt opkøb”. Det er en lidt tom frase, men meningen er vist god nok. Vi skal op, men uden garanti for pludselige fald. Dow Jones holder sig lige over støtteniveauet i 10800. S&P har kæmpet sig tilbage over støtteniveauet i 1120. Derimod holdt Nasdaq ikke niveauet 2500, men måtte søge ny støtte i 2400.

Det danske C20 indeks er faldet i løbet af ugen 356,14 til 339,6. Der kæmpes stadig om niveauet 340. Min opfattelse er, at vi skal op herfra. Den computerstyrede tekniske analyse havde igen pr. 30. september 35 danske aktier med salgsanbefaling og otte med købsanbefaling. Mine danske favoritaktier ud over aktierne i den langsigtede portefølje er som sædvanlig Auriga, Lundbeck, DSV, Alk-Abello og Norden. Kun Alk-Abello har klaret sig rigtig godt.

Bemærk, at jeg ikke er ufejlbarlig. Måske har jeg misforstået verdensøkonomien, aktiemarkederne og Helle Thorning. Men hvis jeg har ret, er det tid til at købe for eksempel følgende aktier: A.P. Møller, Ambu, Auriga, Bang & Olufsen, Carlsberg, Danske Bank, DSV, FLSmidth, Københavns Lufthavne, Lundbeck, Monberg og Thorsen, NKT, Parken, Royal Unibrew og TDC.

Aktierne i min langsigtede portefølje omfatter A.P. Møller, Carlsberg, Coloplast, G4S, NKT, Novo Nordisk og Ambu samt en kontantbeholdning på 7187,76 kr. Værdien af porteføljen er steget 80,68% i forhold til købsværdien pr. 31.12.2005. Siden 31.12.2010 er porteføljen faldet med 16,52%. Forrentningen siden starten har været gennemsnitlig 10,8% p.a. Værdien af porteføljen er faldet meget i løbet af denne uge. Især NKT, Carlsberg og Novo Nordisk trækker ned.