I ANDledning af julen og inspireret af utallige julefrokostsamtaler starter jeg med en lille historie om en juleand. For et stykke tid siden blev der udskrevet en international konkurrence om en beskrivelse af vigtige sider ved en juleand. Der deltog en franskmand, en tysker, en englænder, en dansker og en nordmand. Franskmanden skrev en lille tynd bog på 25 sider. Den hed: L’amour de canard.” Tyskeren skrev: Eine kurze Einleitung zur Geschichte des Entenfusses. I 33 bind! Forfatteren hed for resten Canaris. Englænderen skrev: How to fuck a duck. Danskeren skrev: And serveret på 100 måder. Deltageren fra Norge skrev en bog med titlen: Norge og vi nordmænd.
Det var en katastrofe for alle os andre, at det netop blev nordmænd, der første gang satte foden på Sydpolen. Det er ikke muligt at være til julefrokost sammen med nordmænd, der ikke på et tidspunkt taler om den bedrift. Og det var en stor bedrift, ingen tvivl om det. Det er stadig ikke nemt at nå til Sydpolen. I dag 14. december 2011 er det 3.155.760.000 sekunder siden, at Roald Amundsen i konkurrence med Robert Scott kom til Sydpolen. Mange foretrækker at regne sekunderne ud i år. Det er præcis 100 år siden. (PS: Man driller kun folk, man godt kan lide). Isen på Antarktis indeholder 70 pct. af alt ferskvand på kloden. Vandet i verdenshavene ville stige med over 50 meter, hvis isen på Antarktis smeltede. Men hvad gør det? Der er alligevel ikke whisky nok til al den is.
Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?
Det lader til, at en arktisk kulde er ved at sænke sig over verdens aktiemarkeder. Intet kan tø dem op. Det bliver langsomt koldere. Snart må jeg opgive min dumstædige holdning om, at krisen kun skyldes mediernes trang til sensationer. Vi mangler en nordmand til at bryde isen. Og nordmændene kan et eller andet på det økonomiske område. De er ikke ramt af den økonomiske krise. De har en fælles formue, en af de største i verden, baseret på olien. Det kunne vi også have haft i Danmark, hvis vi altså ikke lige havde brugt pengene.
Selv om mit fokus næsten altid er på danske aktier, er mine to yndlingsaktier norske. Hafslund producerer blandt andet el ved at udnytte vandkraften. Det bliver aldrig umoderne. Hafslund bevæger sig ikke meget rent kursmæssigt. Men det er vel ikke så galt i den nuværende situation? Statoil producerer olie. Kursen på Statoil stiger. Jeg har netop solgt de sidste i kurs 150, fristet af den høje kurs. Og nu sidder jeg og fryser af bekymring for ikke at få dem købt igen til en lavere kurs. Men varmen kan snart komme. Statoil har vist at være en glimrende aktie at købe og sælge med fortjeneste. Med jævne mellemrum falder kursen til ca. 120. Derefter stiger den snart igen til omkring 150. Rekordkursen 210 indtraf i juli 2008. Før køb og salg er det en god idé at kontrollere kursen på norske kroner. Den kan svinge temmelig meget og dermed påvirke aktiekurserne.
Nasdaq er faldet fra 2650 til 2579. Det brede indeks S&P er faldet fra 1258 til 1226. Indekset for de særlig udvalgte store aktier Dow Jones er faldet fra 12150 til 11955. Det er jævnt trist, men alligevel opmuntrende at faldene ikke er større i betragtning af den medieopmærksomhed problemerne i EU har fået. Verden er ikke ved at gå under. Først hvis de gode nøgletal fra USA fryser til, så der ikke længere er en modvægt til problemerne i EU, ser det koldt ud. Børsens mening fra 9. december på baggrund af de tekniske analyser er den samme som sidste uge. Meldingen er stadig at holde amerikanske aktier. De gode amerikanske nøgletal fremhæves. S&P har en bund i 1220. Nasdaq har en bund i 2600, men det ser ikke ud til, at Nasdaq har opdaget det. De amerikanske futures er meget røde i dag.
Rigtig koldt bliver det først den dag, Kinas ulmende økonomi dør ud. Det glæder mig at læse, at forhenværende direktør for Lønmodtagerens Dyrtidsfond, Jeppe Christiansen, deler mit synspunkt. Kina investerer for meget. Det kan ikke blive ved med at give et fornuftigt afkast. Mange af investeringerne er fejlinvesteringer (tomme huse?). Før eller siden vil det give en voldsom krise. Derefter vil Kina blive verdens største økonomi (referat fra Aktionæren).
Det danske C20 indeks er faldet fra 388,54 til 374,42. Faldet er ikke voldsomt. Når de fleste aktier falder, kan det modvirkes af stigning i Novo Nordisk, der tæller mest på C20. Men også Novo Nordisk er faldet. Kun Coloplast, DSV, Lundbeck og Pandora trækker i den rigtige retning i dag. Ifølge Børsen 9. december er der støtte i 374. Det bliver afgjort i dag, om det har noget på sig. Børsen antyder, at markedet skal op. Det bliver forhåbentlig ikke afgjort i dag, hvor C20 ligger med et tab på 1,7%.
Den computerstyrede tekniske analyse havde pr. 9. december 18 danske aktier med salgsanbefaling og 25 med købsanbefaling. Tallene viser en voldsom forbedring siden sidste uge. De viser samtidig, at den slags ikke kan bruges til ret meget. Udviklingen i løbet af ugen er gået stik modsat med flere tabende aktier. Mine danske favoritaktier ud over aktierne i den langsigtede portefølje er som sædvanlig Auriga, Chr. Hansen, Lundbeck, DSV, Alk-Abello og Dampskibsselskabet Norden. Norden har klaret sig elendigt siden sidste uge. Måske spiller det ind, at Norden forlader C20 indekset? De andre har klaret sig nogenlunde. I dag har jeg købt flere Auriga aktier (kurs 73,5), fordi Penge & Privatøkonomi anbefaler aktien. Det plejer at hjælpe på kursen. Bladet udkommer i løssalg om to dage.
Aktierne i min langsigtede portefølje omfatter A.P. Møller, Carlsberg, Coloplast, G4S, NKT, Novo Nordisk og Ambu samt en kontantbeholdning på 8259,78 kr. I sidste uge solgte jeg A.P. Møller aktien til kurs 38240 og genkøbte den dagen efter til kurs 37460, en beskeden gevinst på 779,22 kr. Værdien af porteføljen er steget 95,82% i forhold til købsværdien pr. 31.12.2005. Siden 31.12.2010 er porteføljen faldet med 9,52%. Forrentningen siden starten har været gennemsnitlig 12,4% p.a. Værdien af porteføljen er gået meget tilbage siden sidste uge. Ambu og G4S er steget. Alle andre aktier er faldet i kurs.