I en artikel af Kim Skotte i Politiken gives en fyldig omtale af den svenske musiker Jonathan Johansson med håret sat i strid modvind. Han beskrives som et menneske tynd i huden og med sorg i sinde. Hans sidste nummer hedder Klagomuren, Grædemuren på dansk. Hans bekymrede mor ringede til ham midt i det begyndende scenegennembrud, og sagde, at han skulle være tækker. Så længe, der er en himmel over os, skal der lægges tag. Fast arbejde. Men Jonathan Johansson havde et behov for at bearbejde en følelse af håbløshed i forhold til verdens gang. Ingen ved, hvor længe vi er her. Vi lever i en slags idyl og lukker vore grænser, mens verden omkring os brænder, siger Jonathan Johansson. Men det, jeg laver, bliver ikke godt, hvis ikke det virkelig betyder noget for mig. Hvis ikke jeg rammer et smertepunkt, så bliver det ikke rigtig til noget.
Han kan godt selv se, at han virker lidt trist, så han understreger: Jeg er ikke nogen dystermule.
Hvilket herligt ord. Det smager utrolig godt og er meget dansk, selv om det altså oprindelig er svensk. Vi bruger ordet hængemule og hængemuleøl, hvis vi rigtig surmuler. Og det passer så godt ind i den del af vores danske virkelighed, der kaldes fantasien. Vi har så mange muler. Tænk bare på Disney’s Fedtmule. Det diskuteres stadig, om Fedtmule er et muldyr eller en hund. Den uheldige konstruktion Supermule med trang til jordnødder accepteres ikke af rigtige Disney-fans, selv om nødderne befinder sig i en mulepose. Og hvad med Dirch Passers monolog om en kulmule i 1969? Går ordet i fisk? Vi har endda en skole i Odense, hvor eleverne kaldes Mulerne. Mule er et sødt ord. Vi tænker gerne på en hestemule eller noget andet blødt. Modsat kan en spottemule finde alt det negative om hvad som helst. Der findes et ord, der hedder muntermule. Men det er ikke en modsætning til dystermule. En muntermule er et bestem knob, som bjergbestigere bruger til deres reb.
Og nu træder Dansk Sprognævn ind i historien og forfremmer Jonathan Johansson til dansk sprogfornyer. Et af de nye ord på dansk fra 2011 er ordet dystermule.
Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?
Hvor passer ordet dystermule dog perfekt til den nuværende situation på aktiemarkederne. Alle ser tungsindige og dystre ud. Danmark ser det sort ud for. Alt går galt. Ingen ser de positive lysstrejf, der varsler om kommende tider uden sorg, gråd og tænders gnidsel. Tirsdag aften handlede TV-avisen om tre forskellige positive historier fra erhvervslivet. Men intervieweren spurgte kun den anden journalist om årsagen til alle ulykkerne. Bemærk, at når to journalister interviewer hinanden, er der altid tale om mangel på rigtige nyheder. Senere skulle Margrethe Vestager forklare årsagerne til alle ulykkerne. Men hun kunne kun bidrage med, at hun mente, at regeringens plan var god for vores økonomi. Er jeg en spottemule, eller er der tale om overdreven dystermule?
I Aktionæren, der netop udkommer i dag, anbefaler Danske Bank at købe aktier. De rigtige aktier. Der er ved at komme gang i hjulene. Dansk Formueinvest udtrykker det således: Vent og vær parat. Tiden er ikke helt inde til at købe aktier, men snart. Din bankrådgiver siger af gammel vane, at du skal købe sikre obligationer. Korte obligationer kan ganske vist anbefales, men det mest risikable for øjeblikket er at købe lange obligationer. Renten kan ikke komme længere ned. Gang i hjulene betyder rentestigninger og fald i obligationskurserne. Hvis renteniveauet stiger fra 4% til 8% for 30-årige obligationer med fast rente, falder kursen til det halve.
Nasdaq er steget fra 2579 til 2604. Det brede indeks S&P er steget fra 1226 til 1241. Indekset for de særlig udvalgte store aktier Dow Jones er steget fra 11955 til 12104. Det er beskedne stigninger. Tirsdag aften steg de amerikanske indeks næsten 3%. Der er stadig gode nøgletal fra USA. Der bevilges mange boliglån i forbindelse med nykøb. Det er svært at være dystermule. Flere stigninger ventes i dag i betragtning af de meget grønne futures.
Børsens mening fra 16. december på baggrund af de tekniske analyser er den samme som sidste uge. Meldingen er stadig at holde amerikanske aktier. De gode amerikanske nøgletal fremhæves. Nasdaq har en gammel bund i 2600, som netop er tilbageerobret. Måske holder bunden denne gang? Dow Jones er også lige akkurat kommet over niveau 12000. S&P har for længst passeret den gamle bund i 1220. Det tegner godt
Det danske C20 indeks er ikke helt præget af den gunstige udvikling i USA med et fald fra 388,54 til 381,5. Sandsynligvis ændres der retning de følgende dage, hvis udviklingen i USA fortsætter med de gode takter. Ifølge Børsen 16. december er bunden 370-374.
Den computerstyrede tekniske analyse havde pr. 16. december 25 danske aktier med salgsanbefaling og 18 med købsanbefaling. Tallene er præcis vendt om i forhold til sidste uge. Ren dystermule. Vi trænger bare til lidt muntermule. Mine danske favoritaktier ud over aktierne i den langsigtede portefølje er som sædvanlig Auriga, Chr. Hansen, Lundbeck, DSV, Alk-Abello og Dampskibsselskabet Norden. Norden har klaret sig meget bedre i denne uge. De andre aktier viser positive takter. Kursen på Auriga steg ikke, selv om Penge & Privatøkonomi har anbefalet aktien. Alk-Abello er i endnu højere grad ejet af Lundbeck fonden med 39,4% af aktierne. Det føles trygt. Kursen vil op.
Per Aarsleff opjusterede forventningerne til årsregnskabet i sidste uge. Kursen steg brat til 370-75. Jeg købte i kurs 371. Det var for tidligt. Kursen faldt straks tilbage til 350, hvor den nu kan købes. Børsen anser 350-60 for at være et støtteniveau. Byggebranchen har det ikke godt for øjeblikket, men den kommer igen. Og så stiger Per Aarsleff.
Det er snart nytår. Tiden er inde til at tage tab på aktierne ved at sælge dem. Almindelige mennesker kan ikke trække aktietab fra i indkomsten, men vi kan modregne i gevinster, hvis der altså er nogen. Det er tilladt at sælge en aktie og ”kort tid efter” efter købe aktien igen. Begrebet ”kort tid efter” er af skattevæsenet defineret meget upræcist. Der skal være en risiko for, at kursen har ændret sig. Pensionskonti afregner aktietab automatisk. Et tab registreres, hvis kursen er faldet i årets løb. Det er altså ikke nødvendigt at sælge.
Aktierne i min langsigtede portefølje omfatter A.P. Møller, Carlsberg, Coloplast, G4S, NKT, Novo Nordisk og Ambu samt en kontantbeholdning på 8969,78 kr. Værdien af porteføljen er steget 99,22% i forhold til købsværdien pr. 31.12.2005. Siden 31.12.2010 er porteføljen faldet med 7,96%. Forrentningen siden starten har været gennemsnitlig 12,8% p.a. Værdien af porteføljen er gået frem siden sidste uge. Alle aktier er steget jævnt i kurs. Ambu har udbetalt udbytte 2 kr. pr. aktie og Coloplast 14 kr. pr. aktie.